ADFÆRDSDESIGN

Vi hjælper dig med at designe løsninger, der tilskynder grøn adfærd.

 

For at lykkes med den grønne omstilling, skal der ske adfærdsændringer. Og det kræver, at I forstår jeres brugere. Uden forståelse for brugerne og deres hverdag, kultur og identitet får I dem aldrig til at affaldssortere, køre elbil, forebygge madspild eller genbruge tøj. 

 

Men det er svært at ændre adfærd. Og det er rigtig svært at ændre andres adfærd. Derfor hjælper vi jer med at designe løsninger, der passer til og giver mening for netop jeres målgruppe. Hvad end løsningen er en kommunikationskampagne, en affaldsplan, en ny medarbejderkultur, en reparationscafé eller indretning af en genbrugsstationen.

 

Det gør vi med udgangspunkt i viden om mennesker, psyke og adfærd; vores erfaring fra tidligere projekter; og – hvis I ønsker – indsigt i jeres målgruppe.

 

MENNESKER OG ADFÆRD

Vi har en bred socialvidenskabelig faglighed og bred viden om, hvordan og hvorfor vi mennesker gør, som vi gør – både fra antropologien, sociologien, psykologien og adfærdsøkonomien. Med udgangspunkt i denne viden hjælper vi jer med at designe løsninger til rigtige, fejlbarlige mennesker med travle hverdage, trætte hjerner og mange hverdagshensyn.

 

INDSIGT I JERES BRUGERE

Der findes mange adfærdstendenser, som gælder på tværs af mennesker, men ingen mennesker er ikke ens. Derfor undersøger vi, hvordan netop jeres målgruppe reagerer og tænker. Og vi nøjes ikke med at spørge brugerne; Vi observerer deres faktiske adfærd – for mennesker gør sjældent, som de siger. Læs mere om, hvordan vi arbejder her.

 

CASES

Stort set alle vores cases handler om at designe løsninger, der tilskynder grøn adfærd. Se alle vores cases her.