Hvordan får vi flere borgere i Rødovre Kommune til at sortere bioaffald?

I Rødovre Kommune har en undersøgelse vist, at en stor procentdel af borgernes bioaffald ender i restaffaldet - også selvom der er opsat nedgravede containere til nem affaldssortering ved etageejendommene. Man kan dårligt forestille sig bedre vilkår til affaldssortering, så hvad forhindrer den ønskede sorteringsadfærd? Er det ydre barrierer som manglende biospande og lugtgener i køkkenet? Eller indre barrierer som dårlige vaner og manglende tro på effekten ved at sortere? 

 

Det er nogle af de spørgsmål, vi har søgt svar på i en antropologisk undersøgelse af affaldssortering i Rødovre Kommune. Undersøgelsens resultater bruges til, i samarbejde med Pia Nielsen Kommunikation, at udvikle værktøjer og kommunikation til at opnå bedre sortering i kommunens etageejendomme.

 

Nye tider kræver nye metoder - digital etnografi 

Undersøgelsen faldt midt i corona-krisen og krav om at holde fysisk afstand. Derfor har vi tilpasset og udviklet vores undersøgelse med et digitalt metodedesign. På den måde har vi kunnet fortsætte projektet under krisen og samtidig udforske de mange fordele ved digital etnografi.

 

Derfor har vi inddraget Rødovre Kommunes borgerne i et digitalt forløb med tre faser:

  1. Indledende telefoninterviews: 
    • Hvad sorterer borgerne i hjemmet? 
    • Hvorfor har de netop valgt disse sorteringsløsninger? 
    • Hvad fungerer (ikke) ved de nuværende løsninger?
  2. Photovoice: 
    • Borgerne opfordres i en uge med daglige sms’er til at sende billeder/videoer af deres sorteringsvaner – f.eks. at filme vejen fra deres køkkener til affaldsøerne og vise os, hvordan de bortskaffer affald. 
    • På den måde kommer vi ‘på besøg i borgernes køkkener’ på afstand. 
    • Vi lader borgerne tage styringen og vise os, hvad der er vigtigt for dem. 
  3. Afsluttende telefoninterviews: 
    • Hvilken tvivl har borgerne i forbindelse med sortering? 
    • Hvor og hvordan søger borgerne viden om korrekt sortering? 
    • Hvad synes borgerne om den tilgængelige kommunikation på området?

 

 

Find mønstre – målret kommunikationen

Efter dataindsamling har vi analyseret datamaterialet og fundet mønstre på tværs. Vi har undersøgt de barrierer og værdier, som præger affaldssorteringen hos borgerne i etageejendomme i Rødovre Kommune. Vores kvalitative data er brugt til at udvikle konkrete målgrupper, som er retningsgivende for, hvordan fremtidige kommunikationsindsatser målrettes.

 

VI ARBEJDER MED FN’s VERDENSMÅL – for bæredygtig udvikling

    

Delmål 11.6: Minimer byernes miljøpåvirkning
Delmål 12.5: Reducer affaldsmængden betydeligt
Delmål 12.8: Udbred forståelse for bæredygtig livsstil

 

VIL DU HØRE NÆRMERE?
... Om det konkrete projekt eller vores arbejde med brugerindsigter og analyser generelt? Så ring eller skriv til projektleder og partner i Naboskab, Kristoffer Ravnbøl.