Vi søger praktikanter til efteråret 2021

Vi søger praktikanter til efteråret 2021

Vil du arbejde med at fremme cirkulær økonomi og bæredygtighed i Danmark? Kan du udvikle og udføre projekter, der skaber positiv forandring i samfundet? Og har du styr på dine kvalitative metoder? Så er det måske dig, vi søger.

 

Ansøgningsfrist 1. april 2021

 

OM NABOSKAB

Vi har de seneste 7 år arbejdet med, hvordan vi omstiller Danmark til et mere cirkulært og bæredygtigt samfund. Vi arbejder med rådgivning og undersøgelser inden for cirkulær økonomi, bæredygtighed og adfærdsdesign, og vi udfører kun opgaver, der gavner på den grønne bundlinjer. Vi har kontor i BLOXHUB, København K.

 

PRAKTIKFORLØBET
Forløbet er som udgangspunkt fra primo august til ultimo december 2021, men vi er fleksible. Vi ser gerne, at du kan arbejde 37 timer om ugen. Du vil blive en afgørende del af vores daglige team og få stor medbestemmelse i vores projekter og fremtidige udvikling. Vi går op i
at skabe et lærerigt arbejdsmiljø, hvor det skal være rart at komme på arbejde. Som praktikant tilbydes du et erkendelighedsbeløb på 3.000 kr./måned som tak for din indsats.

 

Derudover tilbyder vi:
• Et dybdegående indblik i en konsulentvirksomhed, der for alvor har taget fart
• Mulighed for at opbygge stærke kompetencer til CV’et
• Praktisk erfaring med projektudvikling samt kvalitative og kvantitative undersøgelser
• Indgående erfaring med bæredygtighed, cirkulær økonomi og grøn omstilling

 

EKSEMPLER PÅ ARBEJDSOPGAVER
• Kvalitative og kvantitative undersøgelser samt bruger- og adfærdsanalyser
• Research og idéudvikling ift. nye projekter og samarbejder
• Tilbudsskrivning, relationsarbejde og kommunikationsopgaver

 

OM DIG
Vi leder efter 2-3 kandidater med høj faglighed, der er effektive og resultatorienterede, og som brænder for den grønne dagsorden. Du læser en lang videregående uddannelse på kandidatniveau, fx sociologi, antropologi, kommunikation eller bæredygtigt design. Du har erfaring med evaluering og brugerundersøgelser samt kvalitative og kvantitative metoder, og så forventer vi, at du skriver og formulerer dig klart, tydeligt og fængende.

 

ANSØGNING
Send dit CV og ansøgning til projektleder Jonathan Jakobssonjo@naboskab.dk senest d. 1. april 2021. Vi holder samtaler løbende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Mette laver borgerinddragelse i forbindelse med et byudviklingsprojekt i Nørre Aaby.

 

Ursula på feltarbejde med Naboskab. Her vejer hun mængden af storskrald, der bliver afleveret på den mobile storskraldsstation i Aarhus.