Hvordan kan vi mindske forbruget af engangsemballage?

Hverdagen byder på masser af engangsemballage og -service som stanniol, fryseposer, madpapir og papkrus. Heldigvis kan mange af disse engangsmaterialer genanvendes, hvis de sorteres. Men genanvendelse kræver også ressourcer, så det mest optimale er at forebygge affald - det vil sige helt at undgå engangsemballage.
 

Derfor har Gentofte Kommune besluttet at sætte ind mod borgernes brug af engangsemballage med en kommunikationskampagne rettet mod unge og børnefamilier. I kampagnen skal der bl.a. indgå en challenge eller en udfordring, hvor frivillige borgere forsøger at skabe en hverdag med mindre engangsemballage. 

 

I den forbindelse har vi undersøgt de to målgruppers forbrug af og motivation for at bruge engangsemballage, og vi har inddraget dem i udviklingen af kampagneidéer. 

 

Download rapporten her.

 

 

 

 

 

Indblik i forbrugets omfang og årsag

For hver af målgrupperne har vi undersøgt:

  • Hvilken type engangsemballage bruger de og hvorfor? 
  • Hvilken udfordring vil være interessant for dem at deltage i?
  • Hvilke kommunikationskanaler og budskaber vil ramme dem bedst?

 

Undersøgelsen kort fortalt

For at få indblik i målgruppernes forbrug har vi lavet observationer og mini-interviews blandt 105 af kommunens borgere. For at inddrage dem i udviklingen af idéer til selve kampagnen har vi lavet et fokusgruppeinterview med ca. 20 gymnasieelever og - grundet covid-19 situationen i foråret 2020 - telefoninterviews med fem forældre.

 

ANVENDTE METODER

  • Desk research af lignende projekter
  • Mini-interviews med 105 borgere
  • Fokusgruppeinterview med ca. 20 gymnasieelever
  • Telefoninterviews med fem forældre til børn under 15 år

 

Vi fandt ud af, at der er stor forskel på forbruget af engangsemballage i de to målgrupper - og på hvor meget de forsøger at undgå engangsprodukter i deres hverdag.

 

De unge har begrænset plads i skoletasken

Vandflasker og madindpakning fra kantinen er noget af det engangsemballage, der fylder mest i gymnasieelevernes hverdag. De rykker fra klasselokale til klasselokale, så det kræver plads i tasken, hvis de skal medbringe egen madkasse og drikkedunk. 

 

 

“Jeg bruger jo bare det emballage, som min mor og far køber” (Gymnasieelev)

 

Desuden associerer gymnasieeleverne madkasser og drikkedunke med en overstået folkeskoletid. De ønsker at signalere, at de ikke længere er børn - og tilpasser sig derfor normerne på gymnasiet. Og så lægger de i høj grad ansvaret over på forældre og kantine.

 

I børnefamilierne skal det være praktisk, nemt og hurtigt

I børnefamilierne skyldes forbruget af engangsemballage primært madpakkesmøring med fryseposer og madpapir. Familierne gør i forvejen meget for at mindske deres forbrug af engangsemballage - særligt stanniol - men mange har løbet panden mod en mur, fordi madpakkesmøringen skal passes ind i en travl hverdag.

 

 

“Vi kan ikke undgå mere, end vi gør” (Forælder)

 

Forældrene fortæller, at stofposer bliver snaskede; at de glemmer at få vasket bivokspapiret til næste dag, og at fryseposer bare er det nemmeste til børnenes 10-mad.

 

Anbefalinger

På baggrund af undersøgelsen har vi udarbejdet en række konkrete anbefalinger til kampagnen og en række generelle anbefalinger, som vi også deler her.

 

Generelle anbefalinger til kampagner og challenges, der vil ændre adfærd:

 

Vil du høre mere?

... Om undersøgelsen eller vores arbejde med brugerundersøgelser generelt? Så ring eller skriv til projektleder og partner i Naboskab, Hanne Hjorth.

 

VI ARBEJDER MED FN's VERDENSMÅL – for bæredygtig udvikling

 

 

 

 


Delmål 11.6: Minimer byernes miljøpåvirkning
Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt
Delmål 12.5: Reducer affaldsmængden betydeligt
Delmål 12.8: Udbred forståelse for bæredygtig livsstil