Hvorfor er det så svært at ændre madvaner?

Hvis halvdelen af danskerne gerne vil spise mindre kød, hvorfor gør de det så ikke? 

I sin kandidatafhandling har Sofie - i samarbejde med Naboskab – undersøgt hvorfor vi danskere har svært ved at spise klimavenligt. Og om initiativer som Veganerudfordringen kan hjælpe os med at skære ned på kød og mælkeprodukter.

 

Det er vigtige spørgsmål, hvis vi danskere skal ændre madvaner. Og det skal vi.

 

Download afhandlingen her.

 

Det er ikke ligegyldigt, hvad vi spiser

Halvdelen af danskerne vil gerne spise mindre kød, end de gør. Det viser en undersøgelse fra Coop. Alligevel udgør danskernes madvaner en større belastning for klimaet end forbruget af både el, varme, benzin og diesel (Concito 2019). 

Og der er ingen vej udenom, at den mest klimavenlige diæt er vegansk. Faktisk er kød og mejerivarer skyld i op mod 75 % af klimabelastningen fra danskernes fødevareforbrug. Og ifølge FN’s klimapanel, IPCC, kan ændringer i madvaner være et betydeligt skridt på vejen til at nå Parisaftalens mål. 

 

Hvorfor skruer vi ikke bare ned for kødet?

Inden for socialvidenskaben er det et anerkendt faktum, at gode intentioner ofte bliver ved tanken. Det kaldes for et intention-behaviour gap, og det opstår, når hverdagen – og andre hensyn – kommer i vejen. 

 

Derfor har Sofie undersøgt to ting:

  1. Hvad er det, der får intentionerne om at spise mindre kød til at forblive intentioner?
  2. Kan challenges som Veganerudfordringen hjælpe intentionerne med at blive til handling?

 

Veganerudfordringen er en online challenge, hvor man udfordrer sig selv til at spise vegansk i 22 dage. Deltagerne modtager opskrifter, tips og tricks og kan løbende sparre med hinanden.

 

Undersøgelsen kort fortalt

Undersøgelsen er udført blandt Veganerudfordringens 1.239 deltagere i marts 2020 og er baseret på 106 spørgeskemabesvarelser og seks dybdegående interviews.

 

Kort sagt består undersøgelsen af:

  • 1 prætest-måling af deltagernes madvaner før udfordringen
  • 6 kvalitative interviews undervejs i udfordringen
  • 1 posttest-måling af deltagernes madvaner efter udfordringen

 

 

De fire største barrierer

Undersøgelsen tyder på, at de fire største barrierer for at spise vegansk er:

 

  1. Indgroede forståelser om, hvad man bør spise hvornår
    Mange af deltagerne har svært ved at bryde indgroede forestillinger om, at man spiser mælkeprodukter til morgenmad og rugbrødsmadder med kød ost og lignende til frokost.
  2. Manglende veganske madlavningsevner
    Flere deltagerne kender kun et begrænset antal veganske opskrifter og bliver skuffede, når de bruger erstatningsprodukter i ikke-veganske opskrifter.
  3. Madens sociale rolle
    Alle interviewpersonerne nævner, at de hellere vil spise ikke-vegansk end at være til besvær over for andre.
  4. Kulturelle sundhedsopfattelser
    Deltagerne og/eller deres omgangskreds er nervøse for, om den veganske kost indeholder nok proteiner og mineraler.

Med andre ord er barriererne i høj grad kulturelle og sociale. Det giver god mening, hvis man forstår det at spise som en social praksis.
 

 

Måltidet er socialt

Måden, vi spiser på, er kulturelt bestemt. Derfor er det også kulturelt bestemt …

  • Hvad vi spiser, og med hvad:
    Bruger vi kniv og gaffel? Spiser vi tang, abehjerne og grise-lever? 
  • Hvilke madlavningsevner, vi har opbygget:
    Har vi lært at lave frikadeller eller dahl?
  • Hvilke forståelser, vi har af mad:
    Må man sige nej til kage? Er det sundt at drikke mælk? Er det moralsk rigtigt at spise dyr? 

 

Hvad, hvornår og hvorfor, vi spiser, er derfor lige så socialt bestemt, som det er individuelt.

 

Kan challenges ændre vores adfærd?

Noget tyder på et ja. 

Hele 81 % af undersøgelsens deltagerne spiste mere vegansk undervejs i udfordringen end før – og tre uger efter var tallet oppe på 83 %. Men hvis man skal facilitere adfærdsændringer som denne, forudsætter det, at man forstår barriererne.Desuden tyder undersøgelsen på, at deltagelse kan øge miljøbevidsthed og medføre andre miljøvenlige handlinger.

 

VI ARBEJDER MED FN’s VERDENSMÅL – for bæredygtig udvikling

 

 

 

 

Delmål 12.8: Udbred forståelse for bæredygtig livsstil