Hvordan kan de midlertidige containere til storskrald i København forbedres, så mere kildesorteres?

Som københavner har man i dag flere forskellige muligheder, hvis man vil af med storskrald. Man kan selv køre det på genbrugspladsen, eller man kan benytte kommunens tilbud om afhentning fra en standplads hos ejendommen. Derudover tilbyder kommunen, at man mod betaling kan bestille en storskraldscontainer, der midlertidigt opstilles ved ens ejendom. Efter 3 dage hentes containeren igen. Københavns Kommune savner dog viden om, hvorfor de midlertidige storskraldscontainere vælges frem for de øvrige tilbud om storskraldsafhentning, hvilket behov containerne dækker, og hvordan de bruges i praksis. Det har vi hjulpet dem med at undersøge. 

 

Undersøgelsen havde til formål at skabe viden om beboernes og affaldsansvarliges brug af storskraldsordninger - både dér, hvor der for nyligt er benyttet midlertidige storskraldscontainere og dér, hvor der ikke er. Undersøgelsen skal hjælpe Københavns Kommune med at igangsætte forsøg for at forbedre brugen af de midlertidige containere. Som det er i dag ender meget genanvendelses- og genbrugsegnet affald nemlig i containeren, ligesom en del affald fejlsorteres. Dermed går mange ressourcer tabt. 

 

SÅDAN HAR VI GJORT 

Undersøgelsen bygger på kvalitative metoder, og er foregået i to faser. I første fase har vi lavet 22 telefoninterviews med affaldsansvarlige i Københavns Kommune. Vi har både snakket med affaldsansvarlige, der for nyligt har bestilt en storskraldscontainer, og affaldsansvarlige der ikke har benyttet en container indenfor de sidste 2 år. 

I anden fase af undersøgelsen har vi besøgt to ejendomme, og observeret containerne i brug. Her har vi også lavet mini-interviews med beboerne i ejendomme, for at blive klogere på, hvordan beboerne opfatter og bruger containeren, ligesom vi har observeret deres faktiske adfærd. 

 

HVAD ER STORSKRALD?

Undersøgelsen har bl.a. vist at både beboere og affaldsansvarlige har forskellige forståelser af, hvad storskrald er - og derfor af, hvad containeren må bruges til. Kommunens retningslinjer for brug af containeren opfattes og oversættes forskelligt i de forskellige ejendomme, og derfor sorteres der ikke ensartet fra sted til sted. Flere fejlsorteringer går dog igen - fx bliver containeren brugt til rent træ, selvom det ikke må puttes i containeren, ligesom både pap og elektronik ofte anses og smides ud som storskrald. 

 

 

DER ER VEL NOGEN, DER EFTERSORTERER DET?

Et andet interessant fund fra undersøgelsen er, at de fleste beboere har en forventning om at storskraldet i containeren eftersorteres efter afhentning. Denne forestilling, kombinereret med det faktum, at det er væsentligt nemmere at putte affald i containeren frem for at køre det på genbrugspladsen, betyder, at mange beboere smider både genanvendelses- og genbrugsegnet storskrald i containeren. Simpelthen fordi det er nemt, og de tror nogle andre senere tager ansvaret for korrekt sortering. 

 

KOMMUNIKATION, KOMMUNIKATION, KOMMUNIKATION

Undersøgelsen pegede på et behov for at kommunen arbejder med at få ensrettet kommunikationen om storskrald. Beboere og affaldsansvarlige mangler den rigtige viden om, hvad kategorien “storskrald” dækker over, og hvad der sker efter det ender i containeren. Undersøgelsen førte også til konkrete anbefalinger til forsøg kommunen kan lave - fx for at få beboerne til at frasortere træ, eller undgå at smide genbrugsegnet affald i containeren. 

 

 

Vil du høre mere?

... Om det konkrete projekt eller vores arbejde med affald og adfærd generelt? Så ring til projektleder Ninna Frandsen Thorup (+45 28 93 54 20) eller partner og medstifter, Kristoffer Ravnbøl (+45 28 11 75 96). 

 

VI ARBEJDER MED FN's VERDENSMÅL – for bæredygtig udvikling

 

 

 

 

 

 

Delmål 11.6: Minimer byernes miljøpåvirkning

Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt

Delmål 12.5: Reducer affaldsmængden betydeligt

Delmål 12.8: Udbred forståelse for bæredygtig livsstil