Forsøg med todelt container for bedre storskraldssortering

Hvert år indsamles der omkring 400.000 tons storskrald i Danmark. Meget af det bliver hverken genbrugt eller genanvendt, men sendes direkte til forbrænding. I Københavns Kommune indsamles træ særskilt, men der er et stort potentiale for at frasortere endnu mere træ fra storskrald - det kræver dog en ekstra indsats fra borgerne.

 

Forsøget: Rumopdelt container ved boligen

For at øge genanvendelsen af træ, har Københavns Kommune i efteråret 2020 igangsat et forsøg, hvor borgerne ved udvalgte ejendomme kunne sortere genanvendeligt træ fra storskrald. Som en del af forsøget har kommunen opdelt storskraldscontainerne ved fire etageejendomme i to rum: Ét til storskrald og ét til genanvendt træ. 

 

Men selvom københavnerne smider meget genanvendeligt træ til storskrald, har forsøgsordningen kun resulteret i en ganske lille mængde frasorteres træ - og en del fejlsorteringer. Derfor har vi undersøgt, hvorfor mængden af indsamlet træ er så lille, og hvorfor der sker så mange fejlsorteringer.

 

Hvorfor sorterer borgerne ikke træet fra?

For at besvare ovenstående spørgsmål, er vi gået kvalitativt til værks. Vi har besøgt de fire forsøgscontainere, observeret og spurgt ind til beboernes sorteringsadfærd, kigget i containerne, interviewet viceværter og talt med skraldemænd.

Kort fortalt har dataindsamlingen bestået af:

    •   9 feltbesøg
    •   72 mini-interviews med beboere
    •   24 timers observation af adfærd, indretning og storskrald
    •   4 interviews med viceværter

 

Beboerne vil gerne, men ...

Som i mange andre af vores projekter, viste undersøgelsen, at det ikke er viljen til at sortere, der mangler. Beboerne er tværtimod glade for at kunne bidrage til øget genanvendelse. Men vilje er ikke altid nok - det tager tid at opbygge nye vaner og rutiner. Og sortering står sjældent højest på dagsordenen, når hverdagen ruller.

“Ej, jeg står og får helt dårlig samvittighed. Men hvor er det godt, at I kommer ud og snakker med os. For jeg vil jo gerne, men ... jeg skal lige mindes om det”. (Kvinde, 40-49 år)

Beboernes primære udfordringer er, at de ikke vidste, hvad der skulle sorteres i hvilket rum - enten pga. sprogbarrierer, manglende kognitivt overskud eller manglende viden om materialer. Fx sagde en beboer:

“Når det ene rum er fyldt, bruger jeg bare det andet” (Mand, 30-39 år)

Flere beboere efterspurgte desuden bedre muligheder for internt bytte af storskraldseffekter.

 

Anbefalinger til adfærdsdesign

På baggrund af undersøgelsen har vi lavet en række konkrete anbefalinger til containerens design, placering og kommunikationsmateriale for at øge mængden af frasorteret træ, samt en række anbefalinger til at øge motivationen for at sortere. Netop motivationen viste sig at komme to forskellige steder fra: Klimabevidsthed eller en følelse af samfundssind.

 

Vil du høre mere?

... Om det konkrete projekt eller vores arbejde med antropologisk brugerinddragelse generelt? Så hiv fat i projektleder, Sofie Martine Dideriksen (22 83 47 79), eller partner og medstifter, Kristoffer Ravnbøl (28 11 75 96).

 

VI ARBEJDER MED FN's VERDENSMÅL – for bæredygtig udvikling

 

 

 

 

Delmål 9.4: Opgrader alle industrier og infrastrukturer for bæredygtighed

Delmål 11.6: Minimer byernes miljøpåvirkning
Delmål 11.a: Styrk god national og regional byplanlægning

Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt
Delmål 12.5: Reducer affaldsmængden betydeligt
Delmål 12.8: Udbred forståelse for bæredygtig livsstil

 

Læs mere om vores arbejde med verdensmålene her.