Dur ikke -væk! Hvad sker der med vores brugte ting, når vi rydder op?

DUR IKKE VÆK! HVAD SKER DER MED VORES BRUGTE TING, NÅR VI RYDDER OP?

 

Hvordan vælger vi ting til og fra? Hvorfor skal noget gemmes og andet gives videre til andre? Hvornår vælger vi at sortere og smide ud med hård hånd, mens vi andre gange beslutter at noget er for godt til skraldespanden?

 

Det kan føles dejligt at få ryddet ud i gemmerne og få ting af vejen, som bare står og samler støv. Men det kan nemt føre til, at mange gode ting ryger direkte i skraldespanden. Derfor har vi kigget på oprydningsvanerne hos to danskere med vidt forskellig indstilling til oprydning og genbrug. Den indsigt kan være brugbar viden i arbejdet med at øge genbrug og genanvendelse blandt borgerne.

 

Corona-nedlukningen i marts 2020 gav mange danskere anledning til at gennemføre den helt store oprydning. Og med færre projekter i felten her i Naboskab, besluttede vi os for at udnytte situationen og undersøge rationalet bag oprydning og udsmidning. Derfor tog vi kontakt til to danskere i en kolonihaveforening i København, som begge havde givet sig i kast med projekt 'coronaoprydning' - men på helt forskellig vis.

 

I denne mini-analyse af oprydningsadfærd får du indblik i, hvordan de to personer vælger mellem at gemme, give videre og smide ud.

 

ER DU EN GEMMER-ALICE ELLER EN GENANVENDER-CARSTEN?

I vores antropologiske undersøgelse af oprydningsadfærd mødte vi to danskere - lad os kalde dem Alice og Carsten - som repræsenterer hver deres måde at rydde op og værdisætte gamle ting på.

"DER ER NOK NOGEN, DER KAN BRUGE DET"

Sådan tænker Alice, når hun rydder op. Alice er en idérig og kunstnerisk kvinde. Hendes samlergen og ‘anti-smid-væk-kultur’ har uden tvivl sat sit præg på hendes hjem. Her er det gråbrune kolonihavehus omkranset af en have, hvor et badekar med løvefødder byder os velkommen. Det viser sig, at hun har fået badekarret af en af de andre i haveforeningen, som havde tænkt på hende, da det ellers skulle have været smidt ud. Et tilbud Alice umuligt kunne sige nej til. Så nu pryder badekarret haven sammen med et stålstel til en chaiselong. 

 

 

Netop det at få, bytte og give ting væk er langt fra noget nyt for Alice. Når det hænder, at Alice en gang imellem finder frem til, at der er noget, som hun ikke længere selv har brug for eller har plads til, så ender det aldrig med at blive smidt ud. I stedet tænker hun i første omgang på, om der er nogen i hendes omgangskreds, der kan bruge det. Ellers lægger hun et billede på Facebook, så folk kan hente det gratis.

 

Alice har den egenskab at kunne se en funktion i alt, og derfor bliver intet smidt ud. Og som hun selv siger, bliver det lidt af et evighedsprojekt: 

“Jeg har altid rodet, og jeg har altid ryddet op”. 

Men for Alice er oprydning ikke lig med udsmidning, men snarere sortering i bunker: 

“Når jeg rydder op i min garderobe, har jeg bunker, der hedder: ‘Den kan jeg ikke passe lige nu - kommer jeg nogensinde til det?’, ‘Er den noget værd? Er der nogle andre, der kunne tænke sig den?’, ‘Skal den bare lige have klippet ærmerne af, så er den pissegod?’ ... Og så kan der opstå rigtigt mange bunker.” 

Da vi spørger Alice, hvor hun har ryddet op under nedlukningen, bryder hun ud i latter: “Ja, det er jo ikke lige til at få øje på”.

 

Men Alice kender godt til den førnævnte trang til at rydde helt op. “Nogle gange bliver jeg ramt af en ‘ud-med-lortet-attitude’, hvor jeg siger til mig selv, at jeg ikke kan have alt det der stående”.

Men helt ud kommer det alligevel aldrig. “Sidst jeg havde en bunke, røg det ud på vejen til genbrug,” siger hun og smiler. 

 

Med en imponerende evne til at se muligheder i alt, har Alice stort fokus på det direkte genbrug. For hende er ting for gode til at smide ud, så derfor gemmer hun dem, eller giver dem videre til glæde og gavn for andre. På denne måde er genbrug derfor lidt af en livsstil for Alice, der kan se et potentiale i alt fra en gren i haven til et gammelt cd cover.

__________________________________________________________________________________

“JEG SMIDER UD MED HÅRD HÅND”

Det er Carstens motto, for han er “blevet klog af skade”.

Carsten bor sammen med sin familie i et lille sort-hvidt træhus med dertilhørende have. Her mødes vi af en stringent anlagt have med nyslået plæne. Carsten er praktisk anlagt og en gør-det-selv-type, der nyder at lave projekter. Det bliver hurtigt tydeligt for os. Han modtager os med et coronavenligt vink, og lægger malerpenslen fra sig ved siden af de vinduer, som han er i gang med at male.

Carsten fortæller os, at der over årene har samlet sig malerbøtter, redskaber og brædder fra gamle byggeprojekter  i både skur og værksted i haven. Faktisk i sådan en grad, at rodebunkerne har spærret for døren, så det har været svært at komme ind. Men da corona-nedlukningen indtraf og han blev hjemsendt, så han det som en mulighed for en grundig oprydning begge steder.

 

Carsten går ind for effektiv oprydning. Når først han er begyndt, er der ikke meget, der får lov at blive på hylderne. Mottoet, han kører efter, er, at hvis det kan bruges, bliver det gemt, og hvis ikke, bliver det smidt ud. 

“Den største andel kommer på genbrugsstationen” siger han og fortsætter: “Jeg har allerede sorteret det i bunkerne ude ved vejen, så når jeg kommer ud på genbrugspladsen, smider jeg det i de forskellige containere”. 

Både blandt Carsten og blandt genbrugsvejlederne sættes der en stor indsats ind for at sortere tingene korrekt på genbrugsstationen. “De [genbrugsvejlederne] bliver glade, hvis jeg spørger. Jeg føler, de holder øje, hvis ikke jeg spørger. Der har været nogle gange, hvor jeg har været overbevist om, at jeg var på vej til at smide det i den rigtige container, hvor jeg er blevet hevet fat i.”

For Carsten skal der helst være et formål med tingene, for ellers ryger de på genbrugsstationen. Hos Carsten er det derfor oprydningen og glæden ved at rydde ud i de gamle ting, som vejer tungest på vægtskålen. 

Hvor kommer denne trang til udsmidning fra?

Vi får faktisk lidt af baggrundshistorien for hans behov for at rydde ud i gemmerne. Tidligere har familien faktisk haft for vane at gemme mange ting og gemme dem rigtig længe. 

“Før i tiden tænkte jeg ‘skal vi ikke gemme det her’. Men nu er jeg blevet bedre til at smide ud med hård hånd. Jeg er blevet klog af skade af at have gemt så længe. Da vi flyttede hertil, var der et kælderrum i den gamle lejlighed, der skulle tømmes. Der fandt jeg jo ud af, at det der stod i det kælderrum, det var også det, der stod i den forrige lejligheds kælderrum. Så vi flyttede det jo bare fra sted til sted uden at bruge det.” 

Selvom Carsten synes det er fint, når tingene kan blive genbrugt, mener han ikke, at ansvaret ligger på hans bord. “Jeg gør ikke noget opsøgende arbejde. Hvis folk har lyst til at tage fra mine bunker ved vejen, kan de bare tage.” Han gør hverken brug af bytterummet, der ligger 100 meter fra hans hjem, eller foreningens bytte-side på Facebook. 

 

Carsten har ikke den samme tendens til direkte genbrug som Alice. Derimod fokuserer Carsten i langt højere grad på grundig sortering og korrekt genanvendelse gennem genbrugsstationens containere. På denne måde repræsenterer Alice og Carsten to forskellige oprydningstyper, men hvad kan vi bruge denne viden til?

__________________________________________________________________________________

HVIS VI VIL ØGE DET DIREKTE GENBRUG..

... er det vigtigt at forstå, at mennesker ikke er ens. Oprydninger kommer i mange former og facetter, og vi kan have vidt forskellige handlingsmønstre - ikke bare under en pandemi. 

Derfor skal det give mening at genbruge i situationen. Hvis Genanvender-Carstens ting skal genbruges, skal det være nemt. Og hvis Udsmider-Lone - for hun findes helt sikkert - skal sende sine ting til genbrug, skal der være en gevinst at hente. 

Heldigvis sker der rigtig meget på dette område. Læs f.eks. om Albertslund Kommunes forsøg med at genbruge storskrald fra genbrugsstationen og AffaldsVarme Aarhus’ mobile storskraldsstation, som gør det nemt for borgerne at sætte storskrald til genbrug.

 


Vil du høre mere om mini-projektet?
Så skriv til projektleder Ninna Thorup på nt@naboskab.dk, eller kom forbi til en kop kaffe!