VORES BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI

I Naboskab er den røde tråd grøn. Derfor udfører vi kun opgaver, som bidrager til en positiv social og grøn omstilling. Vi har også valgt at dobbelt-kompensere for den udledning, vores arbejde medfører - og vi forsøger altid at mindske vores egen CO2-udledning.

VI ARBEJDER MED VERDENSMÅL

Vi udfører kun projekter med en bæredygtig bundlinje. Derfor indgår verdensmålene i alt vores arbejde, primært verdensmål 11, 12 og 13.
Læs mere her.

VI CO2-KOMPENSERER MED 200 %

Vi har besluttet at dobbeltkompensere for vores CO2-udledning via Climaiders klimaprojekter. Det betyder, at vi ikke bare er CO2-neutrale, men CO2-positive.
Se vores certifikat her.

VI SPARER STRØM - OGSÅ I SKYEN

Vi sparer på strømmen ved at slukke alle stikkontakter, når de ikke bruges. Vores webside og interne databaser ligger på Google Drive, som er en af de grønneste cloud-løsninger.

VI CYKLER FRA A TIL B

Vi ejer ikke en firmabil, men cykler eller tager offentlig transport fra a til b. Vi flyver ikke, medmindre vi er nødsaget til det - hvis vi flyver, CO2-kompenserer vi.

VI SPISER VEGETARISK

Vi spiser vegetarisk til frokost og egne arrangementer, og vi forhindrer madspild ved at tage overskydende mad med hjem. Vi bruger aldrig engangsservice.

VI DELER OG KØBER BRUGT

Vi undersøger altid muligheden for at købe brugt frem for nyt, og vi udleverer ikke overflødigt merchandise til kunder. Og vi deler faglitteratur i vores kontor-bibliotek.

VI SPARER PÅ PAPIRET

Vi mindsker udprint ved at læse rapporter og andre tekster digitalt. Hvis vi printer, er det først og fremmest i sort/hvid og på begge sider af papiret.

VI AFFALDSSORTERER

Vi sorterer alt det affald, vores arbejde genererer - typisk i fraktionerne papir, pap, plast, mad, metal og batterier. Så lidt som muligt kommer i rest.

Vi vil gerne gøre endnu mere

Vi gør, hvad vi kan. Men vi vil gerne gøre endnu mere. Derfor kender alle ansatte til vores CO2-regnskab, og vi taler løbende om, hvordan vi kan reducere vores klimaaftryk yderligere. Hvis du har forslag til hvordan vi kan gøre endnu mere, vil Kristoffer - medstifter og partner i Naboskab - meget gerne høre fra dig.