Kan challenges ændre adfærd?

Kan man motivere til mere klimavenlig adfærd ved hjælp af challenges?

 

Meget af vores dagligdags adfærd er styret af vaner. Vaner er automatiseret adfærd, og vaner kan være svære at slippe af med.

Challenges søger at ændre vores adfærd, og mere specifikt vores vaner. En challenge er en “udfordring”, som er begrænset i tid og som derfor skaber motivation for handling. Det er i hvert fald teorien. Men virker det faktisk? Og hvordan kan du bruge challenges til at skubbe gang i din grønne omstilling? Det kan du blive klogere på ved vores fjerde adfærdstalk:

 

 

Torsdag d. 23. juni 2022 kl. 9.30-11.00

 

Denne gang får vi besøg af Tanja Sørensen fra Renosyd, Henrik Riisgaard fra RenoNord/AVV og Freja Friis fra Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling ved Aalborg Universitet, som vil fortælle om deres erfaringer med at anvende challenges til at påvirke grøn adfærd. 

 

Det er gratis at deltage. Webinaret bliver optaget.