Vi har brug for et lille skub

Vi har brug for et lille skub


 
Vi ved jo godt, at vi skal affaldssortere, genbruge og mindske vores forbrug for at passe på miljøet. Og det vil de fleste gerne. Alligevel er det de færreste af os, der kan prale af en klima-ren samvittighed. Og det er helt normalt. Derfor har vi brug for et kærligt skub.
 
Hvorfor er det så svært?
Det handler om vaner, selvkontrol og om at prioritere sine kognitive kræfter. Vaner er handlinger, man har gentaget så mange gange, at de er blevet automatiserede. Man tænker altså ikke over, hvad man gør, når man handler vanemæssigt. Man kører simpelthen på autopilot. Det sker for at spare på kognitive kræfter, så de kan bruges på noget andet. Men selvom vaner er svære at ændre, så kan det lade sig gøre. Og i mange tilfælde kan det gøres med et ganske enkelt værktøj: Nudging.
 
Det lille skub
Nudging beskrives ofte som et lille skub eller en ubevidst påvirkning, der får os til at træffe ét valg frem for et andet. Nudging virker særligt godt på tidspunkter, hvor vi sparer på de kognitive kræfter og træffer beslutninger ud fra intuitionen. Og det sker hele tiden. Ellers ville hjernen simpelthen lide overlast. Nudging handler derfor om at guide adfærd ud fra psykologiske indsigter i kognitive begrænsninger, systematiske fejlslutninger og vanetænkning.
 
Find den rigtige barriere
Men for at nudging skal virke, skal man kende barriererne for bæredygtig adfærd. Og de er ofte forbundet med vaner. Et godt eksempel er affaldssortering. Måske er det blevet en vane at du fylder vasken med grøntsagsskrald under madlavning og smider det i posen til restaffald, når du er færdig. Også selvom du kun skal bukke dig lidt mere for at nå biospanden lidt længere nede. Men vaner kan som sagt ændres, det handler blot om at finde ud af, hvor man skal sætte ind – skal man oplyse, påminde eller gøre den ønskede adfærd nem?
 
1: Oplys
Hvis folk skal gøre noget aktivt for at ændre vaner, kræver det vilje. Det vil sige, at holdningen skal modstride handlingen – ellers er der intet incitament til at ændre adfærd. Her kommer oplysning ind i billedet. Du skal overbevises om, at du bør gøre noget andet end det, du plejer. Det er ikke nudging. Men viden kan ændre adfærd ved at skubbe til folks holdninger til klimaspørgsmålet. Vi er nået ret langt på dette punkt. Derfor kender de fleste af os til dommedagsprognoserne over vores handlingers konsekvenser for klimaet og mange har sat sig for at være mere klimavenlig. Men vilje er ikke nok til at bryde vaner.
 
2: Påmind
Når du kører på autopilot, tænker du ikke over, hvad du gør. Det sker bare. Derfor skal du mindes om intentioner, når du står i situationen. Her kommer nudging-begrebet på banen. I eksemplet med affaldssortering under madlavning, vil et simpelt nudge være ét, der afbryder vanen og minder dig om dine klima-intentionerne. Noget så enkelt som et billede af en død kartoffel kunne gøre det. Placeret i situationen selvfølgelig; ved posen til restaffald. Vaner er nemlig stærkt forbundet med kontekst. Så når konteksten ændrer sig, er der større sandsynlighed for succes. Men intentioner og påmindelse er heller ikke nok. Også selvkontrol har betydning for vaneændringen. Det skal være nemt.
 
3: Gør det nemt
Selvkontrol regnes ofte for at være en begrænset ressource. En typisk metafor inden for psykologien beskriver selvkontrol som en muskel. Jo mere, vi bruger den, jo mere udmattet bliver den og trænger til at restituere. Det betyder, at man typisk er mentalt udmattet efter en lang dag på arbejde. På dette tidspunkt er det de færreste af os, der har overskud til at ændre vaner – også selvom den døde kartoffel minder dig om de gode intentioner midt i madlavningen. En løsning er derfor være at gøre den alternative handling nemmere end, eller lige så nem som, vanen. Det er også nudging. Hvis biospanden står på køkkenbordet eller fastgøres til skabslågen ved siden af restaffaldet, kræver det ikke meget selvkontrol at følge intentionen til dørs. Men man skal stadig mindes om at slå autopiloten fra. Ellers kører vanen sin faste gang.
 
Intuition og psykologiske tendenser
Nudging virker, fordi tilgangen udnytter en række fællestræk for menneskelig adfærd. Det virker fx at frame noget som et ikke-tab frem for en gevinst. I eksemplet med affaldssortering vil det svare til at fokusere på klimakonsekvenserne ved ikke at sortere madaffald i stedet for gevinsten ved mængden af gødning og energi, madaffald kan skabe. Omvendt tillægger vi nutiden mere værdi end fremtiden. Derfor er det mest effektivt at fokusere på nutidige tab. Fx tab af anerkendelse ved ikke at sortere frem for langsigtede klimaforandringer. Nudging påvirker altså vores adfærd ved at tale til vores intuition – ikke nødvendigvis vores intention. Og netop derfor er tilgangen blevet kritiseret for at være uetisk.
 
Er det uetisk at skubbe?
Måske. Men det kan ikke undgås at skubbe i en eller anden retning. Nudging indebærer en normativ forståelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Dvs. at der altid er nogen, der har defineret den type adfærd, man forsøger at frembringe. Og det er denne uungåelige normativitet, som nudging har måttet høre for. Men man kan ikke undgå at påvirke adfærd. Vores kontekst er allerede indrettet til at fremme en vis type handlinger. Også selvom det ikke er gjort bevidst. Så hvorfor ikke indrette den til at fremme klimavenlig adfærd? Er det ikke uetisk at lade være?
 
Er alle mennesker ens?
Nudging-tilgangen har også været kritiseret for at skære alle mennesker over én kam, men vi er selvfølgelig ikke ens. Langtfra. Dog kan vi ikke komme udenom, at vi har en række fællestræk, som gør vores adfærd forudsigelig til en vis grad. Når det er sagt, kan det ikke anbefales at lave nudging-tiltag baseret på generelle antagelser uden at komme ud i felten. Der er nemlig mange andre ting, som kan spille ind på adfærden. Det er her, kvalitative undersøgelser kommer ind i billedet. Kvalitative feltstudier bruger mere energi i undersøgelsesfasen, men mindre på misforståede tiltag.
 
Derfor er adfærdsstudier vigtige.