Skal vi i mål med visionerne, skal vi ind i lejlighederne

I september besøgte vi Lea, som er 26 år, bor i en toværelses lejlighed på Nørrebro og studerer e-design på Københavns Erhvervsakademi. Vi var interesserede i at vide, hvordan Københavns Kommunes strategi på ressource- og affaldsområdet opleves fra et borgerperspektiv. Og hvordan man udvikler hjemlige systemer til sortering - og de udfordringer, som man møder med affaldssortering i en travl hverdag.
 
Øget bevidsthed om grønt forbrug
Lea går op i at sortere affald og mener, at bio-spanden er et godt initiativ. Under hendes vask står der en pose til blødt og hårdt plast samt metal og pap. Glas og tomme flasker putter hun og hendes kæreste i en trækasse, som står oven på køleskabet. Resten ryger i indkøbsposen under håndvasken, som de tømmer én gang hver fjortende dag. Plast, metal og pap ryger til kildesortering i gården. Glas tager de til en glascontainer længere nede af gaden. Lea gør, hvad københavnerne gør flest: hun affaldssorterer.
 
Det er dog noget, der er kommet til i løbet af de seneste par år. Hun oplever, at der er kommet et øget fokus, som ikke var der tidligere. Det kommer til udtryk i hendes egne praksisser, og det er det, hun ser, når hun kigger ud i samfundet. I dag er affald ikke affald i betydning af, at det ikke har værdi. I dag er affald en ressource, som vi skal genanvende og recirkulere i stedet for at smide ud. Københavns Kommune kalder det eksempelvis ganske enkelt: ’Affald er guld’.
 
De affaldssorterer, ja, men ikke konsekvent: Ofte kommer Lea ved en fejl til at smide genanvendelige artikler i den almindelige affaldspose. Som hovedregel kildesorterer hun dog, men kun artikler, som tomatbakker, der kan kommes direkte i posen uden at at blive vasket. Er der for meget besvær med at skure og børste for at få madrester af, så ryger det i restaffald og til forbrænding.
 
Det er en oplevelse, mange af os kender til. Nemlig at der er forskel på, hvad man siger og mener, og hvad man rent faktisk gør. De fleste af os vil gerne bidrage til den grønne omstilling, for os selv, vores nærmeste og de fremtidige generationer, men i en travl hverdag er det ikke altid nemt at følge de gode intentioner til dørs.
 

Cirkulær økonomi i vækst
Cirkulær økonomi er, i modsætning til lineær økonomi, i kraftig fremgang. Når vi udvinder, designer og producerer, ja, selv når vi forbruger, indtænker vi i stigende grad spørgsmålet om, hvordan materialer kan føres ind i kredsløbet igen i stedet for at blive forvist til deponi eller forbrænding.
 
I Københavns Kommune har man længe arbejdet for at iklæde sig den grønne førertrøje. Man vil intet mindre end at være den første CO2-neutrale by i verden i 2030. Skal det ske, kræver det, at miljø og klima indtænkes bredt i kommunens indsatser, fra transport over energi og teknologi til affaldshåndtering.
 
Derfor har kommunen netop udsendt høringsudkast til den nye Ressource- og affaldsplan, og ambitionerne er høje: 70% af husholdningsaffaldet skal gå til genanvendelse i 2024, mod 45% i 2018. Det skal ske ved øget brug af fraktioner for plast, pap, metal og organisk materiale i boligforeningerne og i det offentlige rum. Som noget helt særligt skal der ske en tredobling af genbrug, dvs. at et produkt genbruges som det er uden at blive omdannet, hvilket er modsat genanvendelse.
 
Det øgede fokus på cirkulær økonomi kommer til udtryk lokalt, men også globalt og nationalt. Bedre ressourceudnyttelse er en hjørnesten i FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Og senest har den danske regering fremlagt initiativer til at gøre danske virksomheder og kommuner mere cirkulære. Det er fordi, at EU stiller krav og at borgerne og virksomhederne er med på vognen. Alle er enige om, at fremtiden er cirkulær.
 
Hvad skal der gøres? Mere information og øget bevidsthed
At overgå fra lineær til cirkulær økonomi kræver viden om, hvordan københavnerne affaldssorterer og de udfordringer, som de oplever. Derfor har Naboskab for Københavns Kommune i foråret foretaget en brugerundersøgelse af borgerens hverdagspraksisser, som har hjulpet til med at udforme ressource- og affaldsplanen.
 
Undersøgelsen viser bl.a., at en højere genanvendelsesprocent er betinget af, at det er nemt at gøre det rigtige. Derfor skal kildesortering helst ikke foregå forskellige steder, som hos Lea, hvor glascontaineren ikke står i gården sammen med de andre fraktioner. Det er også vigtigt, at der er sammenhæng mellem sortering i hjemmet og sortering på gaden. Det kræver, at man laver hjemmesystemer til forskellige affaldstyper, hvilket er en praktisk udfordring, hvis man, som mange københavnere, har små køkkener med begrænset plads.
 
Gennem vores interviews med københavnerne blev det tydeligt, at mere genanvendelse kræver bedre oplysning. På Københavns Kommunes hjemmeside kan man fx læse, at det ikke er energibesparende, hvis man vasker emballage af med varmt vand og sæbe. Det modsvarer nemlig miljøgevinsten ved at sortere. At få den slags viden ud til borgerne kræver målrettet oplysning og praktiske indsatser, der gør det nemt at gøre det, som er godt for miljøet.
 
Skal vi i mål med Københavns Kommunes ambitiøse visioner, skal vi væk fra kommunekontorerne, ud på gaden, ind i gårdene og hele vejen op i de københavnske lejligheder. Det er nemlig dér, hjemme hos Lea og alle os andre, at de små, men nødvendige adfærdsændringer skal ske, hvis vi skal komme i mål med ambitionerne.
 
Og det skal vi.