Naboskab 2.0: Hvad kan antropologi og adfærd bidrage med i den grønne omstilling?

Naboskab 2.0: Hvad kan antropologi og adfærd bidrage med i den grønne omstilling?

Er du nysgerrig på, hvad Naboskab egentlig laver? Så er denne artikel for dig. Her fortæller partner og medstifter, Kristoffer, om Naboskabs rejse fra arbejdet med deleplatforme til, hvor vi er i dag.

Hvad laver Naboskab helt præcist i dag?

Vi ser os selv som en slags videns- og konsulentvirksomhed med en grøn og bæredygtig vision for samfundet. Vi hjælper bl.a. kommuner, forsyninger, virksomheder og organisationer med den grønne omstilling via rådgivning, idéudvikling, undersøgelser og analyser. Mere præcist arbejder vi med antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder til at forstå brugere og adfærd. Vi ser manglende forståelse for brugerens handlingssituation som en af de primære barrierer for at implementere tiltag, der skal gøre vores samfund mere cirkulært. Derfor hjælper vi med at forstå, hvordan brugerne tænker, opfatter og handler, når det kommer til bæredygtighed, affald og ressourcer.

Kan du give nogle eksempler?

Ja, det kan f.eks. være, hvis en kommune gerne vil indføre nye sorteringsordninger for f.eks. pap, madaffald eller tekstil. Så hjælper vi kommunen til at forstå borgerne, og hvordan der skal kommunikeres til dem. Det kan også være udvikling og evaluering af nye tiltag, der skal få flere borgere til at genbruge, reparere eller bytte mere.

Det kan også være virksomheder, der gerne vil have undersøgt, hvordan deres kunder eller medarbejdere forstår bæredygtighed og cirkulær økonomi. Vi kan hjælpe dem med at udarbejde reelle tiltag, der både gør virksomheden mere grøn og konkurrencedygtig. Du kan læse mere her.



Hvilken forskel gør det at inddrage og forstå brugerne?

Jamen, på den måde opdager vi elementer, som man ikke nødvendigvis får øje på, når man bare sender et spørgeskema, eller slet ikke spørger dem. F.eks. kan små, lavpraktiske barrierer som et bøvlet håndtag eller et uforståeligt piktogram på en affaldsbeholder være afgørende for, om folk får affaldssorteret eller ej.

Så er Naboskab et konsulenthus eller hvordan?

Jeg synes, vi adskiller os fra mange andre konsulenthuse, fordi vi har en klar vision om at løse sociale og miljømæssige problemer i samfundet. Hvis en opgave eller et projekt ikke bidrager til dette, er vi ikke interesserede. Så vi er vel en slags socialøkonomiske konsulenter med flere bundlinjer. Derudover har vi stadig vores fysiske platforme for dele og bytte hhv. ”Naboskabe” og ”Byttestationer”, som vi bl.a. arbejder med i offentlige rum og private boligforeninger. Selvom platformene ikke længere er vores hovedfokus, så kan de stadig være del af nogle af de løsninger og projekter, vi arbejder med.



Hvem er I og hvor bor I?

Vi er tre fuldtidsansatte, og derudover har vi som regel en-to studentermedhjælpere og en-to praktikanter på teamet. Vores medarbejdere har akademiske baggrunde i antropologi, statskundskab, sociologi, byplanlægning og design. Derudover har vi en masse samarbejdspartnere, der hjælper med at løse vores opgaver.

Vores kontor ligger på Vesterbro i København, men vi udfører opgaver i hele Danmark, og senest har vi fået et par henvendelser fra udlandet – bl.a. England og Holland. Så selvom vi er små og arbejder meget med det lokale, fx med vores Naboskabe, så har vi et globalt udsyn. I sidste ende er det jo globale udfordringer, vi arbejder med at løse.

Hvad er du gladest for i dit arbejde hos Naboskab?

Det giver en fantastisk motivation at arbejde med at løse reelle og faktiske problemer i samfundet. Klimakrisen, sociale problemer og andre problemstillinger kan få én til at føle sig magtesløs. Men jeg er glad for at gå på arbejde hver dag omgivet af dygtige medarbejdere og samarbejdspartnere og skridt for skridt bringe Danmark ind i en grønnere fremtid.