Hvorfor brugerundersøgelser på affaldsområdet? 3 grunde til at brugerundersøgelser hjælper kommuner og forsyninger i mål med deres bæredygtige målsætninger.

Den gode affaldsløsning er en løsning, som kan indgå i borgernes rutiner. Vi ved, at det skal være nemt, hvis hensigt skal omsættes til handling. Skal de kommunale midler have størst muligt effekt for miljøet og deres borgere, skal løsningerne være skræddersyet til borgerne og de udfordringer, de oplever i en travl hverdag med at hente børn i institution, købe ind og dyrke sport.

De fleste er enige om, at fremtidens affaldshåndtering er cirkulær, men også at vejen til at indfri potentialerne er brolagt med en lang række udfordringer. Alle, som arbejder professionelt med cirkulær økonomi, ved, at én ting er at formulere visionen, mens noget andet er at komme i mål med den. Det kræver politisk vilje, men også løsninger, som virker

Vejen til 98 bæredygtige kommuner går gennem en helhedsorienteret forståelse af, hvordan omstillingen af den kommunale affaldshåndtering kan understøttes og udvikles. Det handler om lovgivning og innovation, men også om adfærd og psykologi. Skal affaldsløsningerne fungere optimalt, skal de være lavet i dialog med kommunens borgere og deres ønsker, behov og barrierer ift. affaldssortering.

Omstillingen kræver altså tekniske løsninger, tværsektorielle samarbejder og gunstige rammebetingelser. Men den kræver også viden om barrierer og udfordringer ved affaldssortering i parcelhusene og oppe i lejlighederne. For det er i det yderste led, ude hos dig, mig og os alle sammen, at sorteringen i første omgang sker. Det er et område, som alt for ofte underprioriteres, desværre.

Forskellige bundlinjer – og borgernes perspektiv er en af dem
Et bud på innovativ omstilling af affaldshåndteringen er ‘optisk posesortering’, som man har forsøgt med i Halsnæs Kommune. Konceptet er, at man affaldssorterer i farvede poser. Gul til pap, blå til papir, grøn til organisk, grå til metal og orange til plast. Når poserne er fyldte, smider borgerne dem i én samlet container, som kommunen kører til et sorteringsanlæg, som, med robotteknologi, sorterer efter farve.

Forsøg med nye, tekniske løsninger, som optisk posesortering, er nødvendige på vejen mod mere genanvendelse i landets kommuner, men de kan ikke stå alene. De skal nemlig undersøges og hjælpes på vej af viden om løsningernes effekt og komfort fra borgernes perspektiv. Det er antropologiske brugerundersøgelser, der kan give kommunerne og forsyningerne den indsigt.

I Halsnæs har forsøgsordningen vist, at optisk posesortering ikke nødvendigvis øger mængden af affald, som sorteres. Løsningen er altså ikke nødvendigvis at foretrække over andre systemer, hvis man ser på genanvendelsesgrad. Til gengæld mener størstedelen af kommunens borgere, at ordningen har været en succes, og at den bør udbredes – dog med et par forbedringer. For løsningen er nem og bekvem.

Det er ikke nødvendigvis et argument for, at optisk posesortering er den bedste løsning. Men forsøgsprojektet tydeliggør, at der er forskellige bundlinjer, kommunerne og forsyningerne bør tage hensyn til i arbejdet med udvikling og optimering af deres affaldshåndtering. Og borgernes perspektiv er en af dem.

Tre indsatsområder hvor brugerundersøgelser kan hjælpe
Brugerundersøgelser er vigtige for at kommuner og forsyninger kan udvikle og tilpasse løsninger på affalds- og ressourceområdet til deres borgere. Denne viden kan opnås ved at sætte ind på tre områder.

1. DESIGN, EVALUERING OG SKALERING AF FORSØGSORDNINGER
Man skal tage den enkelte kommunes borgersammensætning i betragtning. For der er ingen snuptagsløsninger, ingen one-size fits all. Gode sorteringsordninger skal være tilpasset lokale omstændigheder. For ellers risikerer de at fejle, hvilket ingen er tjent med. Hvis man fx skal udrulle en ordning med pap-sortering, er der forskel på, om kommunen har mange etageejendomme eller sommerhuse. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at forskellige boligformer kræver forskellige løsninger.

Inden en ordning bliver udrullet i hele kommunen, bør man undersøge, om den fungerer som tiltænkt. Den bør evalueres, så man undgår at opskalere løsninger behæftet med fejl og mangler. Når løsningen er fundet, skal den kommunikeres.

2. KORTLÆGNING AF BEHOV, RESSOURCER OG NETVÆRK
Det handler ikke blot om genanvendelse, men også om genbrug, reparation og upcycling, hvis kommunerne skal blive cirkulære. Spørgsmålet er, hvordan man kan fremme en kulturændring, hvor affald bliver set som ressource, som ikke fortjener at blive smidt ud. I stedet for blot at opstille papcontainere, kan kommunen arbejde med at engagere borgere til at bruge og upcycle pap i hjemmet eller i skoler.

Kommunen kan fx få kortlagt de virksomheder, foreninger og frivillige netværk, som allerede har erfaring med at inspirere borgere til cirkulært forbrug, og som kan udbyde borgerrettede aktiviteter såsom reparations-cafeer.

3. UDVIKLING AF FYSISKE DELELØSNINGER
De fleste kan blive enige om, at det er ærgerligt, at vi ikke er bedre til at dele om de ting, som er dyre, bruges en gang om året, og ellers bare står og samler støj bagerst i kosteskabet. Skal det ske, kræver det fælle løsninger i boligforeningen i folkeskolen eller i det offentlige. Det kan være et såkaldt bytteskab, hvor man kan stille ting, man ikke bruger, men som andre kan få glæde af.

På den måde kan forskellige personer fx bruge de samme flyttekasser flere gange. Så undgår man, at de ender i papcontaineren til genanvendelse efter første brug – til gavn for de lokale fællesskaber, miljøet og den cirkulære omstilling. Men det kræver, at kommunerne udstikker retningen.

På vej mod den nødvendige omstilling
Når vi udvinder, designer og producerer, ja, selv når vi forbruger, stilles der krav til, at ressourcerne skal føres tilbage i kredsløbet. På den måde skabes værdi af ting, som ellers ville ende til forbrænding eller deponi. Cirkulær økonomi handler om værdiskabelse på miljøets præmisser. Cirkulær økonomi er sund fornuft, uanset hvordan man vender og drejer det. Og kommunerne og forsyningerne er med, heldigvis.

At trække affalds- og ressourceområdet i en cirkulær retning kræver politisk vilje og tekniske løsninger. Men det er ikke nok. For kun ved at tænke helhedsorienteret kan vi lave løsninger, som tager afsæt i brugeren. At fremme sortering i de danske hjem kræver viden om, hvad der motiverer, hvad vi rent faktisk gør – og barrierer for at komme i mål med vores bæredygtige hensigter. Det kræver adfærdsdesign, nudging og brugerundersøgelser at lave de rigtige løsninger og evaluere effekterne af dem.