Kejserens nye klæder skal gentænkes og genbruges!

Kejserens nye klæder skal gentænkes og genbruges!

Alle taler om plastikposer

Før talte alle om madspild – nu er det plastik. Socialdemokratiet har foreslået et forbud af gratis plastikposer i dagligvarebutikkerne, Føtex har meddelt, at de stopper al salg af engangs-plastik-service fra nytår, og EU varsler med nye direktiver på området. Al dette sker, imens Miljø- og Fødevareministeriet har lanceret en landsdækkende informationskampagne, der skal forebygge plastik og andet affald, som havner i havet. I Naboskab har vi stået for de indledende adfærdsanalyser til informationskampagnen. Vi har særligt fokuseret på alle de stedsspecifikke og lavpraktiske løsninger, der hver dag forebygger, at lystsejlere og erhvervsfiskere kommer til at lægge affaldet ‘på den blå hylde’. Derfor hilser vi i Naboskab de nye initiativer velkomne. Vi mener dog, at der også skal mere radikale nytænkninger af vores adfærds- og forbrugsmønstre til, hvis vi i Danmark skal proklamere at være forgangsland og gøre noget substantielt ved klimakrisen.

 

 

Alle ved det, men ingen siger noget…

Vores forbrug er stigende. Ligesom I Kejserens nye klæder, så skal der en lille dreng til at råbe vagt i gevær. Udenfor H.C. Andersens eventyr kom klarsynet fra den internationalt anderkendte klimaforsker Kevin Anderson. I Deadline på DR2 udtrykte Anderson, at selvom vi i Danmark bryster os af vores store vindmølleparker, så kommer kun 20 % af vores energiforbrug fra vedvarende energikilder. Det er ikke nok at udfase kul hurtigere, end vi har sat mål for. Vi skal også gøre noget ved det opadgående forbrug. I dag har kejseren nemlig en ny Iphone, en macbook, en tablet, en tidssvarende garderobe og flyver på forlænget weekend og forretningsrejser fra tid til anden.
Problemet er, at der i dag ikke er én kejser. Med individualiseringen og den voksende velstand er vi alle sammen blevet til kejsere og vil eje som så. På trods af at vi i Danmark promoverer os som forgangsland, så kan og må vi ikke fornægte at CO2-aftrykket er opadgående med vores materielle drømme og forbrugsmønstre. Og vi er ikke alene. I fremtiden bliver vi flere og flere på kloden - og alle har set og vil forbruge som Vestens kejsere. Problemet er, at Jorden ikke har nok ressourcer til den livsstil, vi lever i dag. Men der er også en løsning, der kræver ambitiøs handling. Løsningen er, at alle, civile såvel som offentlige og private aktører går sammen ind i kampen for at ændre forbruget og motivere til inspirerende grønne fællesskaber.

 

Cirkulær økonomi er løsningen – men hvordan?
I Naboskab har vi specialiseret os i at inddrage (for)brugerne, forstå deres hverdag og udvikle og evaluere på cirkulære tiltag, der omgør affald til en ressource. Vi har set, at der blandt borgere, i boligforeninger og i forsyningsselskaber, ja selv i kommuner og fra statens side er en lyst til at gå i gang med cirkulære tiltag og en gentænkning af vores fælles ressourcer. Mange steder er der igangsat en række initiativer og nye pibler heldigvis stadig frem. Ofte er der alt for lidt viden om, dem som man vil motivere til at ændre vaner og forbrugsmønstre. I Naboskab taler vi til dagligt med opdragsgivere og hjælper dem med at forstå deres borgere og brugere. Og vi mener, at vi blot har berørt overfloden af, hvad der er af muligheder for at omligge forbruget og finde nye løsninger til at kultivere fællesskaber og styrke omstillingen til et cirkulært samfund. Vi tror på, at man skal udvikle løsninger lokalt, der siden kan modelleres og inspirere andre steder i Danmark og resten af verden.

 

 

Hvor skal vi starte? Eksperimenter på vejen mod direkte genbrug

Et konkret sted at starte er i vores allesammens lofts- og kælderrum. Tal fra YouGov viser, at hver dansker i 2016 havde 291 genstande til en samlet værdi af 7.672 kroner liggende. Hvis man ganger det op med antal danskere, svarer det til, at vi i Danmark har for godt 20 milliarder kroner liggende. I tråd med YouGovs undersøgelse, viser vores kvalitative og kvantitative undersøgelser, at manglende overskud er grunden til, at vi ikke sender tingene videre i cirkulation. Vi skal gøre det nemmere at dele og bytte, fremfor at smide ud. Vi skal arbejde på adfærdsændringer, så vi ikke tænker, at det er en ret at have lov til at smide ud, men nærmere en pligt at sende vores ressourcer videre i cirkulation. I Naboskab har vi derfor blandt andet udviklet og opsat bytteskabe og byttestationer i by- og boligområder. Vi en del af Klima100s bedste klimaløsninger fra kommuner over hele landet. Vi har lavet miljø-ambassadørordninger og informationskampagner, der har fået naboer til at dele og viderecirkulere de ting, som er for gode til at smide ud, men som de aldrig får brugt. Vi nøjes desuden ikke med at inddrage, vi har også målt, vejet og beregnet på effekten af de tiltag, vi søsætter. Resultaterne er til at føle på; på et enkelt år går der omkring 1000 kg ting igennem bare ét af vores bytteskabe opsat i en boligforening. 8 % af indholdet i bytteskabene er tøj. Og dette er bestemt ikke uvæsentligt, fordi det kræver ligeså meget vand at producere én T-shirt, som en person drikker på et helt år. Alene ved det tøj, der byttes i et bytteskab, er der tale om en C02-besparelse på 1920 kilo om året, hvis tøjet erstatter nyindkøbt. Tænk, hvis alle boligforeninger, boligselskaber og genbrugspladser havde en byttestation? Tænk, hvis vi smart kunne dele værktøj, køkken- og græsslåmaskiner med vores naboer? 70 % af københavnerne vil gerne kende deres naboer bedre. Måske deleøkonomi også kunne facilitere disse første møder? Måske de grønne fællesskaber, hvor vi går sammen om tingene, tilmed kunne forebygge nabokonflikter og ensomhed?

 

Vi skal gentænke kejserens nye klæder

Der er lang vej endnu og problemet er, at det ikke går hurtigt nok. Alene tøjforbruget er steget med 30 % indenfor de sidste par år. Trods halvdelen af det indkøbte tøj viderecirkuleres på DBA og andre bytteordninger, så ryger 45.000 ton tekstil stadig ud sammen med vores affald. Vi skal turde tale seriøst om kejsernes nye klæder og alle de andre ting, vi forbruger. Vi skal eksperimentere og teste nye løsninger, der udfordrer status quo forbruget. Kan vi få kommuner til at gå forrest ved at lave affaldssortering på deres offentlige institutioner? Kan vi sortere fraktioner såsom elektronik og tekstil på samme vis som pap og plast? Kan vi sammen gentænke genbrugspladsen, så byttestationen er det første man ser og brændbart er den sidste mulighed? Behøver storskrald være ‘skrald’? Kan vi involvere små virksomheder, lokale foreninger og frivillige ildsjæle i at reparere, upcycle og videresælge? Med sådanne strukturelle løsninger, med inddragelse og adfærdsændringer, behøver økonomisk velstand og grønne løsninger ikke at være modsætninger. Upcycling og direkte genbrug er tværtimod vejen til et mere ambitiøst og bæredygtigt samfund, som vi sammen kan være stolte af.