Hvad er et bytteskab?

Alt for mange gode ting bliver smidt ud hver dag. Brugbare ting bliver til "affald" eller ender som uorganiseret storskrald. Med et Bytteskab i jeres boligforening får I en konkret løsning til at genbruge mere. Det skaber glæde og fællesskab blandt beboerne og kan spare jeres forening penge i forhold til afhentning af affald.

 

Bytteskab

Bytteskabet er designet og indrettet, så det skaber synlighed og gennemsigtighed. Skabet har gennemsigtige låger og produceres primært i genanvendelige materialer. Bytteskabet er velorganiseret med ruminddeling efter forskellige genstande, som opfordrer folk til at passe på den. I Bytteskabet kan man for eksempel bytte tøj, bøger, spil, sportsudstyr, køkkenting, service, legetøj og meget mere.

Fællesskab & miljø

Bytteskabet vil dagligt opfordre jeres beboere og naboer til at genbruge frem for at smide ud. Det er godt for miljøet og støtter jeres forenings grønne profil. Samtidig kan Bytteskabet påvirke det sociale fællesskab i boligforeningen ved at skabe et nyt rum, hvor naboer kan mødes i gårdmiljøet. Bytte og deling af ting kan skabe grobund for et bedre fællesskab og en aktiv, fælles bytte- og delekultur i jeres forening.

Kom i gang

Naboskab leverer og monterer jeres Bytteskab på en udvalgt lokation, der passer jer. Det kan være et storskraldsrum, kælderrum eller cykelskur. Til Bytteskabet kan tilkøbes servicering, der inkluderer oprydning, vedligeholdelse og viderecirkulering af ting. Afhængigt af størrelsen på jeres forening anbefaler vi servicering ca. 1-2 gange per måned. Kontakt os og hør nærmere om prisen for at få et Bytteskab hos jer!